Vi har ofte hundene i 4 timer eller længere, det tager tid at lave en pæn hund. De står ikke på bordet hele tiden, de får en pause, eller ligger under tørren og får en lur. Der skal også være tid til at lege med de andre hunde, og de finder ofte en ven.
Det er vigtigt de er her en stund, så de får en lille oplevelse. Når først mor og far er gået, skifter de rolle, og er lige pludselig bare i børnehave. Det er faktisk okay, og de når at få et forhold til os. Hunde der kommer her år efter år, har helt tjek på det.
Hundene kan komme om morgenen, og så henter man dem på vej hjem fra job. Husk at give dem en god morgen tur, da vi ikke lufter dem, det er et ansvar vi ikke påtager os.
Vores dage er meget forskellige, nogle hunde kan være mere filtret, og en hvalp bruger vi ofte mere tid på, og på den måde kan vores tidsplan godt skride lidt, men det er det, der gør vores arbejde til noget særligt. DET ER LEVENDE VÆSNER, DEM ER VI IKKE HERRE OVER, OG DET ER GODT!
Med hensyn til trimmehunde, vil jeg anbefale:
Især til Westier et interval på 6 måneder med stortrim, så eftertrim efter 8 uger, her kan man lave en lille tur, hvor vi trimmer og ordner alt andet end ryggen og det er hver 3 måned. På denne måde får man ikke en lyserød Westi, hunden får til gengæld en flot underpels, og man er ikke for tæt på huden, det er vigtigt at man udsætter huden for minimal belastning. Det var et lille eksempel den denne race.
De små langhårs hunde, kan godt have det lidt svært med hensyn til filter og udredning. De kan nærmest få skægpest, hvor de får kradset hul på huden, en irritation efter en behandling hvor hundens pels har været meget filtret.
Så en god ting at være opmærksom på, er at komme inden pelsen bliver for uldet, eller lev med at pelsen bliver super kort. Så kan man starte på en frisk, nemlig hver 2-3 måned for disse racer. Ja, det er nok de 2 mest udsatte hunde racer der findes, hvad angår sart hud.
En dag på Hundesalonen er ALTID en god dag, med en masse sjove oplevelser, og det største er, når Mor/Far kommer og henter hunden. For så er både hund og ejer – mere end stolte.
Venlig hilsen
Anne Frøkjær